Hvornår skal jeg tage kurset?

Vi anbefaler at du begynder 1-2 måneder før forventet termin for at arbejde teknikkerne godt ind. MEN mange der kommer til os, har en måned eller mindre tilbage til termin efter sidste kursusgang, og de synes at de har haft god gavn af teknikkerne. Det er aldrig for sent at forberede sig. Det er bedre at have trænet én gang end slet ikke.

Hvor meget skal jeg træne?
Man kan fuldføre et marathonløb uden forberedelse, men sandsynligheden for at det bliver en positiv oplevelse er ikke stor. Ligesom når man skal lære at cykle kræver psykoprofylakse teknikkerne mange gentagelser før din krop, under fødslen, automatisk agerer på de nye reflekser du har indøvet. Vi anbefaler at du, efter afsluttet kursus, fortsætter med at træne teknikkerne ca. 15 minutter hver dag. Du får at vide mellem hver kursusgang hvad det er du skal øve til den efterfølgende gang og hvordan du fortsat skal træne efter afsluttet kursus for at være godt forberedt til fødslen. Du får stor hjælp af vores kursusmateriale som du får login til når du booket dig på et af vores kurser.