FØRSTEGANGSFØDENDE
Julia og Tomas / Oktober 2024
Mickaela og Tobias / August 2024
Dea og Jonathan / November 2022
Michala og Andreas / November 2022
Mikkel og Emilie / Juli 2022
Laurits og Amanda / Januar 2021
Torsdag d. 7. januar 2021 kl. 02.00 (uge 41+5) vågnede jeg med murren i maven. Jeg gik på wc og der kom en blodig slimet klat ud. Jeg gik i seng igen. Kl. 3.30 synes jeg, at plukkeveerne niver så meget, at det er svært at sove. Det skal lige siges, at jeg har været plaget af mange plukkeveer gennem min graviditet, så jeg var sikker på at det “bare” var plukkeveer igen. Jeg render meget på wc (blød/ dårlig mave). Laurits vågner og spørger om vi ikke skal tage noget tid. “Nej nej, der går lææænge endnu, sov du bare videre”. Det kunne han dog ikke, da han godt kunne se/høre, at der altså ikke var lang tid i mellem, så han begyndte at tage tid. Kl. 4.30 går der lidt vand under en “plukkeve”. Vi ringer til fødegangen ca. kl. 5, hvor veerne (her går det op for mig, at det måske ikke bare er plukkeveer) er taget til i styrke og kommer med 2 min mellemrum og varer omkring 1 min. Vi pakker sammen og kører. Resten af vandet går idet jeg sætter mig ind i bilen. Vi er på hospitalet ved 6 tiden. Laurits tilbyder at sætte mig af ved indgangen for derefter at parkere bilen, men nej nej jeg kan sagtens gå…. Jeg får en ve i bilen, og så snart den slipper, sætter jeg i rask trav op mod hovedindgangen, når dog ikke længere end til vejen, da der kommer en ve mere, jeg stopper og bruger min dybe vejrtrækning, som jeg så småt var begyndt at bruge derhjemme inden vi kørte. En ve mere i vindfanget, i elevatoren og på gangen. Vi får en stue og jeg bliver undersøgt. Ingen livmoderhals tilbage og 3 cm åben. “ØØVV” udbryder jeg… Laurits er hurtig og minder mig om Tinas famøse ord “Lad vær med at fokuser på åbningen, det er ikke det der er vigtigt, men hvor langt han er trængt ned..” – Nårh ja.. Jeg kommer i badekar, hvilket er fantastisk! (og fungerede som det eneste smertelindring under fødslen). Veerne fortsætter og jeg arbejder bare med dem som jeg har lært ved Mamaprofylax. Jeg sidder på hug i en dyb squat i badekaret under alle veer. Jeg kan blive i den dybe vejrtrækning igennem de fleste veer. Jeg har ikke én eneste ve alene. Laurits er lige der og er med hvert sekund. Hjælper mig, med at komme tilbage i vejrtrækning når jeg mister den, minder mig om den afslappede hund, målbillede, berør og massere osv. Efter en time er jeg 8 cm åben. Pludselig får jeg mega pressetrang, jordmoderen mærker igen og jeg er helt åben og hans hoved er helt nede. Vi beslutter, at jeg skal føde oppe på briksen (på siden), da de bedst kan passe på mit mellemkød der (min største frygt var at briste meget under fødslen). 4-5 presseveer og han er ude kl. 8.15. Vi nåede hverken rebozo eller snackkurv og havde efter opfordring fra Tina undladt at pakke de helt store kufferter. Laurits tog imod ham og klippede navlestrengen. Jeg fik kun to små overfladiske hudafskrabninger (her skal det også nævnes, at jeg, på opfordring fra Tina, har masseret og trænet med Epi-No i graviditeten). Grundet længerevarende og mentalt hård indlæggelse efter operation af sprængt blindtarm i graviditetsuge 35, havde vi ligesom inspiceret hospitalet nok, så vi tog hjem 5 timer efter fødslen. Selvom det hele faktisk er gået ret hurtigt af en førstegangsfødsel at være, så har det været en fantastisk oplevelse. Jeg var 100% med, rolig og i kontrol under hele fødslen, kunne joke hele vejen igennem og følte mig på intet tidspunkt alene. Vi føler os, som det bedste team i verden. Vi fik vores drømmefødsel og det er vi ikke et sekund i tvivl om, skyldes vores grundige forberedelse hos Mamaprofylax og ikke mindst også de fantastisk søde jordmødre på Hillerød hospital som alle roste os meget for vores samarbejde og generelt vores håndtering af forløbet, som den jordmoderstuderende ville bruge som sit eksamensprojekt. Kære Tina.. Tak fordi du har klædt os så godt på til den største dag i vores liv.
Laurits og Amanda
Emilie og Mads/ December 2021
Omkring klokken 7.45 bliver vi mødt af jordemoder studerende Benedine og jordemoder Rikke som skønner C til 3300-3500 gr. Klokken 8.05 kommer jeg endelig i karret og det er det mest fantastiske. Jeg kan koncentrere mig om at trække vejret og zone ud i pauserne mellem veerne til den medbragte musik. Mads holder mine hænder og nusser mig i panden og hvisker støttende affirmationer til mig. Klokken 9.00 begynder jeg at få pressetrang og Benedine beder mig let give efter. 9.45 tager presse trangen til og vi arbejder godt med dem igennem vejrtrækning og det varme vand. Klokken 11.00 kan de endelig se toppen af C’s hoved og det samme kan Mads. Selvom smerten er stor og overvældende er jeg motiveret for at få ham ud. To veer senere kommer lille C til verden klokken 11.14, ukompliceret og meget smukt. 3420 gram og 52 cm. Lang. Klokken 11.32 fødes moderkagen på 580 gr. Herefter holder Rikke lille C imens Benedine og Mads hjælper mig op af karret og over på lejet hvor han igen bliver placeret i mine arme. Uden vejrtrækningen og affirmationerne var jeg ikke kommet igennem de lange seje timer. Så derfor vil jeg bare gerne sige tak til jer seje damer!
Emilie og Mads
Rose og Mikkel/ November 2021
Amalie og Peter / Oktober 2021
Matias og Louise/ Oktober 2021
Oliver og Julie / September 2021
Blot 4 dage efter sidste kursusgang og 11 dage før tid, d. 27.09.21, fødte jeg vores lille pige, Svala på Rigshospitalets fødeklinik.
Det var den bedste og mest urkvindelige oplevelse, som for altid vil sidde i mig med enorm energi, glædesrus og kærlighed. En stor del af dette kan vi takke vores kursus hos Mamaprofylax for, da det gav os redskaberne til at gennemføre og særligt for Oliver, som støttede mig til den drømmefødsel jeg havde ønsket.
Da sammentrækningerne startede skabte Oliver en hyggelig oase med snacks, stearinlys, varmepude og gode serier. Her klarede vi sammen opstartsfasen og med ro og viden fra Mamaprofylax følte vi os begge helt trygge ved at blive hjemme så længe som muligt. Vi forsøgte med rebozo og lændepres, men jeg oplevede mest sammentrækningerne foran i livmoderen og nød bedst af forskellige stillinger og den dybe vejrtrækning. Efter 24 timer i opstartsfasen og 5 timer med regelmæssige sammentrækninger kørte vi mod Riget kl. 23.30. Jeg var 3 cm åben ved ankomst, men med hyppige sammentrækninger fik vi lov at blive og jeg fik lidt morfin til at forsøge at sove på. Herfra tog det fart og på 1,5 time havde jeg åbnet mig til 7 cm. Jeg rejste mig for at tisse og vandet gik, som man ser det på film, med et kæmpe plask. Vild fornemmelse. Jordemoderen var ligeså begejstret som mig! Sammentrækningerne tog hurtigt til og vi skyndte os ned til fødeklinikken. Jeg hang over den kæreste jordemoder de få meter derned og kunne, til min store gavn, stadigvæk mestre den dybe vejrtrækning. Jeg kom i badekar med det samme og efter 20 min heri havde jeg åbnet mig fuldt.
Svala havde roteret flot ned i bækkenet i takt med udvidelsen og jeg kunne presse med det samme. Jeg gav fuldstændig efter for min krop og lavede ALLE de lyde som Katja havde demonstreret. Jeg kunne slappe fuldstændig af og bare gå med min krop fordi jeg samtidig oplevede Olivers ro og hep da han jo var bekendt med både lydene og hvad de betød for fødslens fremskridt. Undervejs sørgede han for at holde mig velhydreret og støttede min krop. Med forskellige stillinger i badekaret, både på jordemoder og Olivers opfordring,
pressede jeg vores pige til verden på 25 min!!!
Verdens bedste oplevelse! Kunne gøre det hele igen. Jeg knuselskede min jordemoder, Nanna og vi nåede ikke engang at vise vores ønskeliste. Gav hende et kæmpe kram ? Jeg er dybt imponeret og taknemmelig for jeres fag og tilgang med Mamaprofylax. Tusind tak for din fantastiske undervisning Katja.
Svala blev født 05.49 og er en feminin mini Oliver
Zacharias og Melanie / September 2021
Lørdag d. 25. September kom vores lille Majse til verden, 9 dage efter termin.
Fredag omkring middag begyndte sammentrækningerne ligeså stille. Jeg begyndte på min dybe vejrtrækning, som sammentrækningerne tog til henover aftenen. Klokken 23 ankom vi til hospitalet, her var jeg 5cm åben og kom direkte ind på en fødestue. Vi fik verdens dejligste jordemoder, som heldigvis var med os hele vejen, fra start til slut. Jeg fortsatte mit arbejde med sammentrækningerne resten af natten. Min kæreste var en kæmpe støtte og alt andet end “stue planten” En bedre mental støtte kunne jeg ikke have bedt om. Han vidste lige præcis hvad han skulle gøre, og hvornår han skulle gøre det, takket være jeres kursus. Klokken 06 gjorde pressefasen sit indtog og 55 minutter senere, ankom vores lille pige. 51cm lang og 3795g, en helt perfekt lille æblekind. Tak for fantastisk fødselsforberedelse, og for at gøre os til to trygge og forberedte førstegangsforældre.
De bedste hilsner Zacharias og Melanie
Magnus & Nanna / September 2021
Nu er det snart fire måneder siden min fødsel, og jeg føler endelig, jeg har overskud til at få sendt en kort fødselsfortælling herfra.
Der skal lyde et kæmpe TAK for de teknikker og redskaber, I gav mig og min kæreste. Jeg kan ganske enkelt slet ikke forestille mig en fødsel uden den ballast i bagagen, og jeg husker tilbage på oplevelsen som intet mindre end en drømmefødsel.
Kl. 15:00 begyndte de første hygge-veer, og mens jeg zappede igennem diverse TV-programmer i håbet om at kunne hygge mig igennem resten af veerne, blev de hurtigt regelmæssige i løbet af de næste par timer. De næste 6 timer arbejdede jeg koncentreret med veerne, og der gik ikke én ve, uden jeg havde vejrtrækningsteknikkerne i fokus. Kl. 21:00 tog vi mod hospitalet – en tur, jeg havde frygtet, eftersom vi havde 45 minutter til hospitalet, og jeg var SÅ bange for at bremse veerne med stress.
Jeg fik lagt mig behageligt (….så behageligt som man nu engang kan med veer i en bil), og jeg gik helt ind i mig selv med 100% fokus på at være afslappet og at trække vejret korrekt. Jeg nægtede at lade mig stresse og lå med lukkede øjne hele vejen.
Da vi kom ind til hospitalet, var jeg 6 cm åben, og jeg følte mig helt vildt sej! Jeg følte virkelig, at jeg havde kontrol over det her, og at min krop gjorde, som jeg håbede på. Frem til ca 8-9 cm følte jeg generelt, at jeg havde meget kontrol. Jeg snakkede ikke, kiggede ikke, lyttede ikke – jeg gik ind i mig selv og arbejdede hårdt. Jeg visualiserede mig selv gå op af et bjerg med sne i skistøvler, og jeg kom gang på gang op for enden og kunne stå på ski ned.
Fra 8 – 10 cm. kunne jeg ikke længere gå ind i mig selv. Pressetrangen kom relativt tidligt, og jeg gispede mig frem i et par timer, indtil lille Kai endelig var ude lidt over 03:00.
Med til fortællingen er, at vi havde en jordemoder, der kommunikerede meget lidt, og vi følte ofte, at vi selv måtte vurdere, hvor i fødslen vi var. Netop fordi vi havde Mamaprofylax i bagagen, evnede vi at vurdere dette. Min kæreste var den, der holdt mig opdateret og fortalte mig, hvad jeg skulle gøre, og hvor langt jeg var, og han var en komplet uundværlig støtte.
Uanset om min fødsel var gået ‘lige efter bogen’ eller ej, tror jeg på, at det er en kæmpe styrke at vide, hvad der foregår, og hvad man selv kan gøre – eller ikke kan gøre – i situationen. Jeg følte mig ekstremt godt forberedt. TAK, igen. Jeg glæder mig til at skulle føde igen.
Kh Ida
Min kæreste og jeg var på dit kursus i midten af marts, og siden har jeg flittigt trænet vejrtrækning, afspænding og rebozo i fællesskab med min kæreste, så jeg følte mig utrolig godt forberedt. Da veerne kom natten til den 26. maj nåede jeg først at tænke ”det her, det kan jeg da overhovedet ikke holde til”, indtil jeg vågnede helt og kom i gang med teknikken, så kunne jeg pludselig sagtens holde til det. Jeg havde glædet mig til den blide, indledende fase, hvor vi bare skulle hygge og have det rart og spise snacks og se serier, men det startede lige på og hårdt med veer på et minut og pauser på fire minutter. Og sådan fortsatte det i mange, mange timer. Vi havde flere gange kontakt med fødemodtagelsen, men vi valgte at blive hjemme i ret lang tid, fordi jeg stadig godt kunne holde til det, og så kunne det jo ikke være særlig fremskredent. Efter 30 (!) timer med ret jævnlige veer – heldigvis med lidt ro på om natten, så jeg kunne blunde lidt – ville jeg gerne se en jordemoder i øjnene, så vi tog ind på fødemodtagelsen. Veerne var stadig tålelige, så vi tog offentlig transport og lod vores bagage blive hjemme, fordi vi regnede med at blive sendt hjem igen. Det blev vi ikke, for det viste sig, at jeg var syv-otte cm åben, da vi ankom. Så min kæreste røg hurtigt i en taxa for at hente oppakning derhjemme.Der var travlt på Rigshospitalet, så der gik over syv timer, før jeg kunne komme på en fødestue. Her kom jeg i fødekar, som var et stort ønske fra min side. Vi satte vores fødselsplayliste på, vi spiste snacks og vi hyggesnakkede med jordemoderen og kiggede ud på aftensolen og parken fra vinduet. Vi fik skabt lige præcis den stemning, som vi havde ønsket, og selvom veerne stadig kom jævnligt, var jeg fuldstændig til stede i det. Og jeg fik meget ros for min håndtering.
Der var bare desværre ikke nok progression. Jeg fik tømt blæren, taget vandet, vi lavede rebozo, jeg lavede halve squats og tog veer i alle mulige forskellige stillinger, men jeg blev ved med at være 9,5 cm åben i meget lang tid. Baby stod lidt skævt i bækkenet, og min jordemoder mente, at min livmoder var blevet træt – der var nu gået 45 timer – så hun anbefalede et ve-drop for at sætte gang i det. Jeg var utryg ved at få ve-drop, men jeg var tryg ved min jordemoder, så jeg gik med til det. Men jeg var også selv ret træt, og jeg begyndte at miste modet. Det var klart de værste timer af fødslen. Ikke så meget pga smerterne fra veerne, men fordi jeg var så udkørt, at jeg ikke længere troede på, at der nogensinde ville komme en baby. Jeg kunne ikke koncentrere mig om teknikkerne, og selvom jeg fik lattergas, som hjalp på smerterne, så gjorde gassen også, at jeg følte mig helt afskåret fra verden, hvor jeg før havde været så meget til stede. Jeg ramte en meget voldsom fødemur og var klar til hvad som helst for ikke længere at være i det. Jeg fik en epidural, og den fik mig ud af den mørke tilstand. Jeg kom ud af lattergassen og op på en yogabold og kunne nu igen mærke verden omkring mig. Baby ville stadig ikke ned på bækkenbunden af sig selv, men det lykkedes mig at presse hovedet nedad, så det endelig stod hvor det skulle. Jeg havde ingen pressetrang, så det var fuldstændig afgørende, at jeg havde teknikken i orden. Det gik godt med at presse, men det gik for langsomt, og efter en skylle af grønt fostervand blev vi nødt til at speede det op. Stuen blev pludselig fyldt med mennesker, der blev sat en sugekop på babys hoved, og efter ni minutter med denne hjælp var hun ude. Hun skreg med det samme, så hun fik lov at komme op på mit bryst i stedet for på børnelægens bord, og det var helt fantastisk endelig at møde hende efter en 50 timers fødsel – og opdage, at det var en lille pige. Og det var en rigtig god oplevelse at presse hende ud, selvom der var sugekop involveret. Det føltes stærkt.
Jeg har efterfølgende haft det ret svært med epiduralen og fødemuren, og jeg har også været skuffet over at min livmoder ikke var stærk nok til at producere de veer der skulle til, så jeg havde i lang tid en følelse af, at jeg havde givet op. For nylig så jeg for første gang nogle videooptagelser fra da jeg sad i fødekarret. Jeg er helt til stede i pauserne og helt stille, afspændt og koncentreret under veerne. Man kan slet ikke se på mig, hvor hårdt det er. Da jeg så det, kunne jeg endelig se, hvor stor en præstation det var at håndtere så mange timer med veer så sikkert som jeg gjorde, og at epiduralen ikke var en falliterklæring, men et nødvendigt hvil for mig. Det hjalp mig også utrolig meget undervejs, at min kæreste var så meget en del af det. Han vidste hvad han kunne gøre for at hjælpe, og vigtigst af alt var han med til at tage alle beslutninger, så jeg ikke bagefter sad alene med det ansvar. Det har været helt rigtigt for os at vælge et kursus med så stort fokus på partneren. Det føltes virkelig som en fælles indsats at få Vibe til verden.
Cecilie og Maria/ Maj 2021
Emil og Cecilie / Maj 2021
Alex og Amalie / Marts 2021
Amalie fødte en lille velskabt dreng (Birk) på 54cm og 4140 gram d. 16/03 på en fødsel som på mange områder var som vi havde ønsket – vi ankom til hospitalet kl 20, og han var født kl 00.47.
Vandet gik kl. 14, veerne kom sidst på eftermiddagen omkring kl 17, og det hele føltes som om det gik en anelse stærkt.Det var en travl aften så vi fik sidste fødestue, desværre blev det ikke en klinik fødsel, men på baggrund af de snakke vi havde haft fik vi stadig skabt det rum og nærvær vi gerne ville have.Vi følte begge at vi var godt klædt på til opgaven og der var ikke nogle mærkelige overraskelser under forløbet, og for mit vedkommende var det muligt at træde til under hele forløbet hvilket var en virkelig god oplevelse. På trods af at Amalie bristede med en 3a bristning var vi hjemme igen allerede kl. 09.00 om morgenen og følte os igen så godt klædt på til den kommende tid som vi kunne være.Vi ville bare sende dig en hjertelig tak for forløbet, det var i vores øjne altafgørende for den oplevelse vi havde. Vi står tilbage med fornemmelsen af at vi sammen fik en dreng til verden, med en jordemoder der lige hjalp lidt til undervejs.
Thomas og Trine / April 2021
Så kom han fandeme ud, vores lille kære søn, som vi har ventet på så længe. Og hvilken forløsning! Da mine sammentrækninger startede før midnat, én uge efter terminen og efter en oooordentlig omgang rebozo, var jeg klar over, at jeg skulle væbne mig med tålmodighed, forsøge at hvile og samle kræfter. Jeg lå hele natten alene med sammentrækningerne, så Thomas kunne få sovet og være udhvilet til, det store slag skulle stå. Jeg sov lidt imellem dem og ellers lå jeg med sommerfugle i maven og forestillede mig mit og Thomas’ målbilleder.
En ny dag meldte sig og det samme gjorde intensiteten af sammentrækningerne. Thomas skabte den hyggeligste stemning i lejligheden og sørgede for, jeg fik en masse lækker mad indenbords i løbet af dagen. Derudover brugte vi dagen på at lave alle de øvelser, vi havde lært på kurset og jeg benyttede vejrtrækningsøvelserne under alle sammentrækningerne. De var mit faste holdepunkt under hele forløbet.
Vi var klar over, at en førstegangsfødsel kunne være lang og derfor væbnede vi os med tålmodig og forsøgte at lade være med, at have fokus på tid. Både talte timer, men også tid mellem sammentrækningerne. Det ville forstyrre mere end det ville gavne, for ellers kunne vi jo ikke lave andet..
Jeg var fast besluttet på, at når jeg satte mig ud i bilen på vej mod Hvidovre, var det fordi, jeg skulle ud og føde, og derfor endte vi med at arbejde med sammentrækningerne hjemme i, hvad der i alt blev til 26 timer, før vi stod i fødemodtagelsen.
Grunden til, vi kunne arbejde med dem så længe i eget hjem skyldtes med et hundrede procent sikkerhed alle de redskaber, vi fik fra kurset. Vi var begge helt trygge ved situationen, for vi vidste, hvad der var på spil undervejs og havde konkrete redskaber at tage i brug.
Vi endte med at køre på hospitalet ved 01 tiden om natten, da jeg til sidst kastede op imellem to sammentrækninger. Thomas besluttede på vores begges vegne, at nu var det nu. Det var så rart, han tog styringen.
Pressetrangen og den berømte “jeg skal skide” følelse meldte sig kort efter, vi ankom til hospitalet. Jordemoderen mærkede under sammentrækningen og fortalte mig, jeg havde udvidet mig 10 centimeter. Jeg blev SÅ glad og motiveret for at skyde den baby ud af fødselskanalen i en fart! Men hvad vi jo lærte til fødselsforberedelsen var, at der er endnu 10 centimeters vandretur ned på bækkenbunden førend gildet skulle stå. Og de 10 centimeter skulle vise sig, at være en længere affære.
Vi fik en stue på fødeklinikken, som vi havde ønsket og badekaret med fyldt med det samme.
Det var så rart og roligt at befinde sig der og badekarret var en decideret port til himlen. Det var SÅ lækkert og lindrende at ligge der, og jeg nød hvert øjeblik. Jeg kunne huske, du fortalte os om en kvinde, der havde taget hånden op for at mærke sit barn imens hun lå i karret – og jeg var nødt til at prøve det samme! Det var sådan en fed fornemmelse og det motiverede mig helt vildt at mærke, hvor han lå og hvordan hans lille hoved føltes.
Og så kunne jeg jo sagtens mærke, at der stadig var et stykke vej ned på bækkenbunden. Så jeg forstod også bedre vores kære jordemoder, da hun sagde, vi skulle have flere teknikker i brug. Så efter karret kom jeg op og så skulle der dælme bevægelse i gang. Jeg havde sammentrækninger liggende i forskellige stillinger og i den berømte squat, som vi også lærte til fødselsforberedelsen. Den var min klare favorit!
Mit vand gik imens jeg stod der og grønt var det. Her var vi også rolige, fordi vi vidste, det ikke nødvendigvis betød noget alarmerende. Men det betød alligevel, at der skulle holdes ekstra øje med hans hjertelyd.
Mine sammentrækninger gik også gradvist lidt i stå, hvilket formentlig har skyldtes en lidt træt livmoder, der på dette tidspunkt havde arbejdet i noget, der ligner 30 timer. Det endte derfor med, at jeg fik vestimulerende drop, fordi babys hjertelyd også begyndte at stige. Men det var så rart og forløsende, for nu kom sammentrækningerne i et dejligt raskt tempo, hvilket betød, at jeg havde min søn i armene blot en halv time senere. Pressefasen var pisse fed og jeg nød, at jeg endelig kunne sætte alle kræfter ind med det aktive pres, vi havde lært.
Han kom ud med navlesnoren godt viklet rundt om halsen, hvilket også kunne være en del af forklaringen på den lidt sløve nedtrængningsfase. Men hold nu op – det var den vildeste følelse at ligge der, med den varmeste, blødeste lille krop på brystet. Vi blev sendt direkte afsted i en lykkerus og har befundet os dér lige siden.
Nogen vil måske tænke: “Shit man – en fødsel på 33 timer. Det må da have været det rene mareridt”.
Men det var decideret omvendt. Det var lige netop den drømmefødsel, vi havde ønsket os. Der var god stemning fra start til slut og vi er stadig helt høje på oplevelsen!
Vigtigst er det dog at sige om denne fødsel, at Thomas var GULD værd. Han huskede mig på alle de ting, vi havde lært undervejs og guidede mig nænsomt gennem hver en fase og hver en sammentrækning. Det gjorde mig SÅ tryg at vide, at han havde styr på alt omkring mig og også, hvad der var på spil i min krop og kendte faserne og det fødselsarbejde, der hører sig til. Lige netop dét gjorde det til en fælles fødsel og selvom Thomas er så sød og siger, jeg gjorde al det hårde arbejde, så mener jeg det, når jeg siger, at jeg ikke havde været så tryg og motiveret for at føde, hvis ikke han havde været der undervejs! Han får hermed 12 i fødselsmakker!!
Og vi siger begge tusind tak for et helt og aldeles uundværligt kursus, der har hjulpet os med at bringe vores barn trygt til verden! Vi glæder os allerede til, vi skal føde igen og er fyldt op af selvtillid efter den oplevelse.
Når vi lige tænker over det, så tror vi, at fødselsforberedelse kan give følelsen af, at tage ejerskab over sin egen fødsel, hvilket formentlig også er én af grundende til, vi er fyldt sådan op af selvtillid.
Emilie/ Marts 2020
Inden vores første barn kom til verden, gik vi til fødselsforberedelse hos Tina. Her fik vi en idé om, hvad der ville fungere for os, og det skulle vise sig at være en kæmpe hjælp.
Kl. 12:00 blev vi indlagt på fødeklinikken efter en stille og rolig nat med småveer og hvile samt en formiddagsgåtur.
Jeg var 4-5 cm åben og fokuserede på at holde min krop afslappet og koncentrere mig om min vejrtrækning – det gik rigtig godt indtil videre. Min kæreste tændte for musikken, fandt rebozo tørklædet frem og så PLASK – tykt, grønt fostervand. Vi vandrede over på fødestuen, hvor resten af fødslen skulle foregå liggende med monitorering. Jeg fik en maske med lattergas og senere ilt, og jeg koncentrerede mig nu om at trække vejret i den, mens jeg åbnede mig de sidste 5-6 cm. Det gik meget hurtigt og var virkelig intenst, men vi følte os godt forberedte på fødslens sidste faser. Min kæreste tilbød mig forskellige ting undervejs, da vi havde snakket om, at jeg nok ikke ville sige særlig meget. Han var helt rolig og beroligede også mig.
Kl. 15:19 blev vores barn født efter en pressefase på 14 minutter. Kl. 20:00 tog vi hjem som en ny familie. Fødslen blev slet ikke, som vi havde forestillet os, men vi kunne ikke have ønsket os den bedre.
-Emilie, jordemoderstuderende
Katrine og Ulrik / 2 November 2020
Min mand og jeg gik til fødselsforberedelse hos jer i oktober, og blev den 02/11/20 forældre til en sund og rask dreng. Katja havde opfordret os til at skrive et brev til jordemoderen med ønsker til fødslen. Vi og jeg ønskede os en fødsel på fødeklinikken, gerne i badekar, med så meget naturlig smertelindring som muligt. Faktisk nåede vi kun at være på fødeklinikken et par timer, da de ikke kunne måle en stabil hjerterytme på Lille, måtte vi rykkes til fødegangen. Fødslen endte med at blive alt det, vi ikke havde ønsket os – to epiduralblokader og et ve-stimulerende drop, fordi der bare ikke var nok fremgang i fødslen – var 3 cm i 17 timer og var ved at løbe tør for kræfter, eftersom fødslen var startet ved midnat, så vi havde nærmest ikke sovet da det begyndte. Det tog 28 timer at bringe vores søn til verden. Selvom det endte med det stikmodsatte af “ønskefødslen” var det en vildt god oplevelse fordi vi var forberedte; Forberedte på hvad der kunne og skulle ske, og på at vi måtte være omstillingsparate, hvis vores ønsker ikke kunne opfyldes. Vores alles helbred skulle til enhver tid trumfe vores ønsker til fødslen. Vi havde tre hold jordemødre på Hvidovre og de var stjernedygtige og en kæmpe del af grunden til, at vi havde en god oplevelse, selvom det ikke blev som ønsket – fordi vi følte os hørt og set, vi følte os oplyste og trygge. Så tak til jer ved Mamaprofylax, til Katja særligt, og til vores seje jordemødre på Hvidovre Hospital, Anne-Lise, Kirsten og jordemoderstuderende Katja, jordemoder Ida som endte med at tage imod vores søn, og konsulterende jordemoder Maria, som løb imellem fødestuer hvor der var behov.
Pernille og Niels / 29 November 2020
Natten til søndag d. 29.11.2020 begynder mine plukkeveer at komme hyppigere,
nok med 15 minutters mellemrum. Sådan fortsætter det til kl. 06.00, hvor jeg
skulle have hjulpet Niels med bagningen til søndag morgen. Jeg får lovet en time,
hvorefter veerne starter igen. Vi spiser brunch sammen og åbner søndagsgaver –
og holder pause, når jeg skal styre vejrtrækningen.
kl. 14 ringer vi ind til Fødemodtagelsen og fortæller, at der er 7-10 min interval
mellem veerne og veerne varer 1,5 minut. Hun svarer, at der skal være 4 min fra
veens start til den næste ve starter.
kl. 16.00 ringer vi igen, hvor intervallet er mellem skiftevis 4-7 min mellem
veerne – og får samme svar.
Vi lægger os ind i sengen og ser en julefilm, som vi standser, når veerne kommer.
De tager til i styrke. Vi går ud under bruseren, hvor jeg hænger over Niels’
skulder, så han holder mig under veen, mens jeg bevæger mig i ottetaller. (Vi
bruger alt, hvad vi har lært )
kl. 18 ringer vi igen til Fødemodtagelsen. Der er nu 3-5 min interval, men hun
mener ikke at de er regelmæssige nok endnu, så vi venter.
kl. 21.15 går vandet i toilettet, og jeg får veer med 1 min interval. Niels ringer til
fødemodtagelsen, mens jeg får voldsom pressetrang (og lyder præcis som ”der
kommer en fryser ud af røven”). Jeg bruger let vejrtræning men må gå over i gisp
for ikke at presse ham ud, mens jeg holder mig selv med papir – just in case (?).
I telefonen siger hun: ”Det lyder som om Pernille har det bedst med at komme
ind, så kom I bare herind stille og roligt.” …..
Niels ringer til min svoger på modsatte side af gaden, som straks holder klar til at
køre os. Hver gang jeg rejser mig, får jeg pressetrang efterfulgt af en ve, så jeg er
nødt til at sætte mig igen.
Kl. 21.39 Niels ringer til fødemodtagelsen og forklarer, at jeg har pressetrang.
Hun beder ham om at få mig ind i sengen. På højtaler spørger hun: ”Niels, kan du
se hovedet?” hvortil Niels svarer: ”ja. jeg kan se hans mørke hår!”
”Okay. Jeg sender en ambulance ud efter jer.” Vi hjælper hinanden med
vejrtræningen, når jeg mister pusten. Niels er super god og støttende.
Kl. 21.44 Ambulanceredderne ankommer. De ser lettere forskrækkede ud, da
Niels svarer, at der er 1 minut mellem veerne. Jeg råber, ”jeg føder ham fucking
her i sengen!” Det synes de bestemt ikke, jeg skal.
I det ene minuts interval løfter de mig over i en kørestol og kører ud i elevatoren
og ned. De bærer mig og stolen ned af de sidste trapper og løfter mig over på en
båre, hvorefter de kører mig ind i ambulancen. Jeg ligger med pressetrang og
veer (og vil egentlig allerhelst blive ude i kulden)
Han spørger mig, om jeg har taget stilling til smertestillende medicin, hvortil jeg
svarer ”hvis det er nødvendigt, så okay” (under fødslen, tænker jeg). Bum, så
stikker han et drop i min venstre arm (ingen aner, hvad det var).. I hvert fald
virker han mere rolig ved situationen nu.
Jeg mister kontrollen over min vejrtrækning til sidst, og spørger desperat: ”Hvad
skal jeg gøre?” Hvortil han svarer: ”bare gør hvad du lige føler for, vi er der
snart!” – kæmpe spørgsmålstegn i mit ansigt… Han siger efterfølgende: ”Det kan
altså godt tage riiiigtig lang tid fra nu af…”
22.15 ankommer vi til Hvidovre med ambulancen, og de løber med mig ned af
gangen. De løfter mig over i sengen, hvor den søde jordmoder, Helle, tager godt
imod os. Hun spørger om det er andet barn – nej! første! Hun tjekker, hvor åben
jeg er. ”Du er helt klar, nu skal vi bare have ham ud, og han vil gerne ud!”
22.20 Helle sætter elektroder på mig og babys hoved, fordi hans hjertelyd falder
men retter sig i vepausen, og Helle siger: ”nu er det tid til at få ham ud. Næste
gang presser du med”. Herefter gisp. Hoved. Skuldre. Baby. Bum.
22.31 er vores lille søn på min mave.
Der går 16 minutter fra ambulancen ankommer til Hvidovre, til han er ude hos os
inde på stuen.
17 dage før terminsdato (uge 37+3), 2602 gram og 50 cm lang.
Christine og Thomas / 28 April 2020
I tirsdags fødte jeg min lille søn. Det blev en lynfødsel på 4,5 time fra min første ve. Forløbet var derfor noget anderledes end forventet, og jeg måtte springe direkte til den hurtige vejrtrækning – men den var også guld værd! Dine visualiseringer og illustrationer af vejrtrækningen har været spot-on, opdagede jeg hurtigt.
Da jeg kom på Riget, kunne de med det samme se, at jeg havde forberedt mig hos dig, og de roste det til skyerne. Jeg vil derfor blot kvittere med et stort tak for et rigtig godt kursus (som også fungerer online)!
Mie og Jonas / 30 December 2019
Selve fødslen gik simpelthen som en drøm! & meget stærkt & uden smertestillende eller andet! Jeg fik de første veer kl. 02, vandet gik 04:30, blev hentet af ambulance & ved ankomst 05:30 var jeg 7 cm. åben, 12:04 fødte jeg. Jeg sprang simpelthen første fase over. (& apropos sprang, så slap jeg med 4 kosmetiske sting)
Vejrtrækningsteknikkerne var den største gave! Mens jeg koncentrere mig om vejrtrækningen, masserede Jonas mig hudløs på lænd & ryg! Ligesom vi havde trænet & øvet på hjemme! Vi var mega seje & jeg blev slet ikke den lede kælling jeg troede jeg ville forvandle mig til! Næ, vi forblev et stærkt team!
Tusinde tak for fødselsforberedelsen ! Vi var virkelig klædt på til fødslen! Og selvom vi ikke fik brugt en brøkdel af alle teknikkerne, så var de en kæmpe tryghed at have med i bagagen! Vi følte, vi altid havde mere at kunne gøre brug af & det var virkelig prisværdigt!
Vi ser frem til næste gang & vi vil varmt anbefale jer til alle gravide på vores vej.
Diana og Andreas / December 2017
Den kontrol jeg formåede at bevare under hele forløbet, var takket være vejrtrækningen. Jeg blev også rost for min kontrol og vi blev også spurgt ind til om vi havde været hos Mamaprofylax – jeg tror også vores jordmødrene kunne se, at Andreas var helt med på hvad der skulle ske og hvor han kunne hjælpe. Han var en kæmpe støtte, sørgede for vand, lavede bækkenpres (før jeg kom i vand), bevarede roen og støttede mig helt som jeg havde brug for, hvilket jeg også er sikker på, er fordi han var med til fødselsforberedelsen og var sat så godt ind i hvad der skulle ske, og hvor han kunne hjælpe og være med.
Katrin og Jakob
“Jeg er fuldstændig overbevist om at jeres kursus har været årsag til at vi, Jakob og jeg, taklede fødslen som vi gjorde. Jeg klarede det hele uden anden smertelindring end vejrtrækningen og så noget akupunktur. Og så havde vi overskud, overblik og en selvtillid der gjorde hele oplevelsen til en succes og noget jeg vil kigge tilbage på med stolthed! Jordmoren var meget imponeret over vores vejrtrækningsteknik og spurgte os ud om kurset, pris, varighed osv. Tror hun ville anbefalde det til andre eller i hvert fald undersøge hvad det var. De 2 jordmødre fortalte mig at det absolut ikke er hver dag de oplevede sådan en fødsel og de syntes bestemt at jeg skulle få nogle flere børn når nu jeg var så god til det! Det hele gik fantastisk og jeg følte mig ret dygtig!”
“Succesoplevelse med overskud og selvtillid”
“Jeres kursus havde en kæmpe betydning for at jeg fik min drømmefødsel”
Line og Patrick
Min kæreste og jeg havde et fantastisk samarbejde, vi havde et fælles fokus på nuet, bevægelse, vejrtrækning og afspænding. Det var fedt at bruge rebozo – det virkede. Læs hele fødselsberetningen her, “Jeres kursus havde en kæmpe betydning for at jeg fik min drømmefødsel”
“Jeg havde en helt igennem fantastisk hjemmefødsel”
Jordemoder Mette
Jeg havde en helt igennem fantastisk hjemmefødsel, hvor lillemanden kom til verden 10 dage over min terminsdato. En noget hurtigere fødsel end jeg havde turde håbe på. Virkelig en sejr at give ens krop lov til bare at arbejde. Alternativ modning, Mamaprofylax og det at føde hjemme kan klart anbefales herfra. ”Jeg havde en helt igennem fantastisk hjemmefødsel”
“1000 tak for at have forberedt os så godt- så fik jeg en fødsel, jeg ikke engang erhavde turde at drømme om!”
Anne
Jeg får jeg sengen kørt op med en sækkestol på jeg kan læne mig indover. Christian spørger om jeg vil have rebozo eller massage, men jeg har bare brug for at gå ind i mig selv. Jeg bruger stadig dyb vejrtrækning og er helt i “zen” – jordemoderen beder mig om at fortælle når jeg har et ve, for hun kan ikke se det på mig og min vejrtrækning bliver bare ved med at være den dybe både mellem og i veerne. /Januar 2016
Simone og Lennarth
Jeg var virkelig bange for den fødsel- faktisk var frygten for fødslen noget af det første jeg tænkte på,da jeg så den positive graviditetstest. Jeg havde en bekendt der havde gennemgået kursus hos jer før hendes anden fødsel- og hun fortalte hvordan det blev en helt anden oplevelse med de redskaber i bagagen. Så Vi tænkte, at den bedste måde at håndtere frygten på måtte være god forberedelse!
Efter endt kursus var jeg allerede noget mere rolig – og da jeg følte at nu kunne jeg mestre åndedrætsteknikkerne- følte jeg mig mere klar. Min drøm for en fødsel var, at vi kunne klare størstedelen hjemme- og at jeg var godt i fødsel, når vi kom på hospitalet. Det fik vi til fulde opfyldt!
“Jeg havde en oplevelse af, at forløbet var helt ok og ikke smertefyldt.”
Det sved, at presse hende ud, men det gjorde ikke ondt. Og det var en god oplevelse, da jeg under sidste fødsel mindes pressefasen som uudholdelig smertefuld. Jeg havde en oplevelse af, at forløbet var helt ok og ikke smertefyldt. Det der var smertefyldt var de korte øjeblikke, hvor jeg skulle undersøges eller skifte stilling eller på toilettet. Men så snart jeg fik fat i min vejrtrækning igen, var det helt ok. ”Jeg havde en oplevelse af, at forløbet var helt ok og ikke smertefyldt”
“Tak for et smadder godt og brugbart fødselsforberedelsesforløb.”
Morten og Gry
Gry siger ”det presser!” og Morten styrter ud på gangen og hiver fat i det første menneske han ser, som heldigvis er en jordemoder der er kommet ud fra en overstået fødsel. Hun virker rigtig kompetent og er god til at skabe en tryg ramme om pressefasen. Vi kigger hinanden dybt i øjnene og bruger vejrtrækning, målbilleder og presseteknikken fra fødselsforberedelsen, og jordemoderen er meget imponeret over hvor meget styrke Gry har tilbage til at presse og hvor godt teknikkerne virker samt Mortens fantastiske fødselshjælperrolle. Læs hele fødselsberetningen her, Tak for et smadder godt og brugbart fødselsforberedelsesforløb
“Jeg fik ros for vejrtrækning og min afslappethed!”
Cristina og Jesper
Da veerne begyndte at gøre rigtig ondt begyndte jeg at bruge verjtrækningsøvelserne. I starten fungerede de ikke rigtigt, men lige pludseligt så fandt jeg bare rytmen og så virkede de vildt godt. Jeg fik også ros for både vejrtrækningen og min afslappethed i vepauserne af min jordemor. Særligt det med at slappe af har jeg tidligere haft svært ved, så det har øvelserne fra kurset hjulpet meget på. Min jordemor var ligeledes imponeret over hvor fælles Jesper og jeg var om fødslen, selvom at vi slet ikke nåede at lave belønnings-strøg, rebozo og hvad vi ellers havde planlagt. Læs hele fødselsberetningen her, “Jeg fik ros for både vejrtrækningen og min afslappethed!”
“Fødslen var en helt igennem positiv oplevelse!”
Charlotte og Sveinung
Vi havde en drømmefødsel – en stor oplevelse vi ikke havde været foruden. Jeg havde drømt om at være til stede mentalt og opleve det hele sammen med min mand: begge disse ting synes jeg jeg fik opnået. Desuden klarede vi at føde helt uden smertelindring – lige bortset fra da jeg efter fødslen skulle have et enkelt sting – og fødslen var en helt igennem positiv oplevelse! Læs hele fødselsberetningen her, “Fødslen var en helt igennem positiv oplevelse!”
“Fødslen var vores drømmefødsel!!”
Sara og Jonas
Fødslen var en helt utrolig oplevelse! Jonas og jeg fik ros i journalen for vores vejrtrækning og vores måde at takle veerne, samt vores teamwork. Vi skylder dig en stor tak, for vi ved at vi ikke kunne ha’ fået denne utrolig positive fødselsoplevelse uden dig og de værktøjer som du har givet os. Den lille mand har det rigtig godt og det har Jonas og jeg også. /Mange varme tanker, Jonas, Sara og den lille mand P.s. Har brugt vejrtrækningsmetoden ved amning efter. Her kan du læse hele fødselsberetningen, “Vores Drømmefødsel”!
“Det var virkelig en god oplevelse, og jeg føder gerne igen.”
Anne og Sveinur
Jeg vil gerne takke dig for et rigtig godt kursus. Min kæreste, Sveinur, og jeg gik på kurset hos dig i november, og her den 8. februar, 11 dage over tid, fødte jeg min lille datter på Rigshospitalet. Fødslen gik bare så godt! Jeg havde overblik og overskud hele vejen igennem, og det er jeg sikker på, jeg kan takke dig og kurset for. Læs hele fødselsberetningen her, “Det var virkelig en god oplevelse, og jeg føder gerne igen.”
“Det var en fantastisk oplevelse”
Mirela og Martin
“Alt i alt, fantastisk oplevelse som har gjort min 9 måneder lange frygt til skamme. Jeg er meeeeeeeeeega glad for at have gået til psykoprofylakse, for det har uden tvivl gjort en kæmpe effekt og min fødsel til en næsten hyggelig oplevelse .”
“Super vigtigt for os var vores samarbejde”
Ditte og Dotan
“Den 13/7 kl 03 om natten blev vi forældre til en dejlig lille pige efter en intensiv, hård men fantastisk fødsel. Fra kl 02.15 til 03 pressede jeg med alt hvad jeg orkede jeg havde hele tiden billedet fremfor mig at hun skulle ud gennem fødekanalen og jeg kunne mærke hvordan hun langsomt men sikkert fandt vej frem. Jeg brugte i høj grad pressetekniken, hvor var det godt at vi havde øvet det da der virkelig skulle krafter til der, mere end jeg havde troet muligt. jeg råbte vist også lidt men nåede faktisk at tænke nedad i stedet for at ligge og skrige som en stukket gris Det der var super vigtigt for os var samarbejdet mellem mig og Dotan og at vi var med i hele processen og vidste hvad der skulle ske. Jeg vil helt klart anbefale MamaProfylax til alle jeg kender!”
Jeg ville absolut ikke røres under veerne og havde bare brug for et godt fast greb i min kærestes hænder igennem det hele. Jeg følte dog at jeg spændte fint af i resten af kroppen hele vejen igennem fødslen og det var rart at have den lette vejrtrækning til at veksle med da jeg ikke måtte presse helt aktivt endnu. Min kæreste var rigtig godt forberedt selvom han glemte alt om belønning undervejs, men jeg ved heller ikke om jeg havde kunnet overskue det. Han tog det hele meget roligt og havde en rigtig god oplevelse. Jeg havde ikke forventet at føde så hurtigt og det var egentlig det eneste der overraskede mig og gjorde at jeg følte det var lidt svært at bruge vejrtrækningen da jeg hurtigt sprang de første to gear over, og derfor følte mig lidt i tvivl om jeg gjorde det rigtigt. Det hjalp dog da jeg blev beskæftiget i at det bare gik hurtigt fremad 
FLEREGANGSFØDENDE
Dina/ Oktober 2022
Signe / December 2021
Da vores store pige var lille ved fødslen gik jeg til tilvækstscanninger og en scanning i uge 36 viste et lidt dårligt flow fra navlesnoren. Det var jo lidt et chok, men heldigvis var jeg til min egen store overraskelse modnet udmærket, omkring 2-3 cm åben, så de kunne give et par hindeløsninger og morgenen efter tage mit vand. Fødeklinikken og vand, som var store ønsker, var desværre ikke muligt, da de skulle monitorere baby, men vi ramte fødegangen på en utrolig stille dag og kunne stue-shoppe med verdens sødeste jordemoder og endte på sansestuen. Second best, I guess:)
Anne og Anders/ Oktober 2021
Det er nu en måneds tid siden at lillesøster svømmede ud til os herhjemme i vores stue.
Ved første fødsel havde vi en rigtig tryg, intens og god oplevelse. Blandt andet pga god forberedelse hos mamaprofylax. Under denne graviditet bekymrede jeg mig om hvorvidt det kunne blive lige så godt denne gang. Både gennem god opbakning, god forberedelse og dejlig omsorg blev den bekymring gjort til skamme.
Efter en hindeløsning begyndte jeg ud på aftenen at mærke livmoderen arbejde hjulpet på vej af en god gang rebozomassage fra min kæreste. Sammentrækningerne var hverken lange, intense eller hårde, men de begyndte at komme hyppigere og hyppigere, og vi besluttede at orientere jordemoderen og vores fødselshjælper ved en 22-tiden. De kom begge kl 23.30. Her var sammentrækningerne blevet gode, intense og hyppige. Jeg brugte let vejrtrækning, bevægelse og varmepude og det fungerede godt. Stemningen var god, let, varm og jeg følte mig helt med. Jeg følte mig endelig sikker på at jeg ville føde den nat og det ikke ville gå i sig selv igen. Min kæreste, jordemoder og fødselshjælper skabte en tryg og dejlig stemning omkring mig.
Min kæreste hjalp mig under alle sammentrækningerne og jeg kan slet ikke forestille mig fødslen uden hans støtte, tro på mig og øjne at se ind i.
Da jordemoderen kom spurgte hun om jeg havde lyst til, at hun skulle undersøge hvor åben jeg var, men min krop arbejdede godt og intenst, og jeg var ikke i tvivl om at alt gik lige som det skulle, så jeg sagde nej tak. Det var hun enig i. Lidt efter midnat kom jeg i fødekarret og fandt hernede ind i en ny måde at arbejde med fødslen på som fungerede virkeligt godt. Jeg arbejdede helt fokuseret med afspænding og dyb vejrtrækning og det virkede supergodt. Det var ikke nemt, men det fungerede enormt godt, intuitivt og beroligende.
Jeg fik lyst til at mærke med selv for at mærke om sammentrækningerne gav så meget som jeg følte. Der kunne jeg mærke at hendes hoved var godt nede i bækkenet og at jeg havde åbnet mig til en 7-8cm. Det gav enormt god power og tillid til mig selv. Det hele virkede lige som det skulle. Kl 01.14 gik vandet og herefter tog det til i intensitet. Jeg synes det var voldsomt, men var ikke i tvivl om, at det var fordi hun var på vej med fuld fart. Jeg mærkede hele tiden med på hendes hoved og kunne mærke vores datter komme tættere og tættere på.
Jeg havde aldrig pressetrang som med vores søn. I stedet åndede jeg gennem veerne og nykkede kun med på toppen af sammentrækningerne når kroppen bad om det.
Kl. 02.05 kom en sammentrækning hvor jeg mærkede hende komme godt frem og jeg tænkte ‘nu kommer hun inden længe’, men sammentrækningen fortsatte bare og ud kom hendes fine lille hoved. Og så kiggede hun lige op på mig. En lille stjernekigger. Resten af hende skød ud i fødekarret og jeg bar hende op til mig og min kæreste. En dejlig lille datter.
Tusind tak for al forberedelsen, støtten og troen på os. Både til mamaprofylax, mit kendt-jordemoderteam og alle de andre søde jordemødre på Skejby.
Hilsen Anne, Anders og lille Sofie.
Simon og Mathilde / September 2021
Jonas og Marie / Juli 2021
Tirsdag 13/7 kom vores Sigurd ud til os. Vores fødselsforberedelse og fokus på at arbejde med affirmationer og det mentale aspekt i det hele taget, hjalp os igennem dagene (ugerne) op til igangsættelsen. Der blev delt uendeligt mange kram, rebozo-rysteture og opmuntrende ord ud til en opgivende og hamrende hormonel højgravid, og vi nåede begge til en accept af, at igangsættelse nok ville blive en del af den her fødselsfortælling, selv om vi havde drømt om at fødslen kunne gå i gang af sig selv. Selve fødslen gik stærkt. Jeg fik taget vandet ved 19-tiden mandag aften, sammentrækningerne begyndte at nappe lidt med det samme. Kl. 22 mødte vi ind igen efter lidt aftensmad hjemme. Der blev lagt modnende akupunktur og 22.45 blev vi vist over til en fødestue. Sammentrækningerne var egentlig til at holde ud, og de gode vejrtrækninger var fantastiske at kunne hive op af lommen. Omkring midnat var jeg 4 cm åben og så var det som om det hele bare tog fart. I de næste ca. 30 minutter nåede smerterne fra den ene sammentrækning ikke rigtig at slippe helt, før den næste sammentrækning tog fat og det blev svært at holde fokus på vejrtrækningen. Til gengæld blev det lette gear min redning, da pressefasen omkring 00.40 gjorde sit indtog. Der blev gispet igennem og 00.51 mødte vi vores fine dreng. Tak for en fantastisk fødselsforberedelse tilbage i maj/juni, som uden tvivl har spillet en kæmpe rolle i hvordan vi er gået ind til hele fødselsforløbet.
Rannvá /November 2017
I starten af graviditeten havde jeg en samtale med en fødselslæge om, hvilken slags fødsel, jeg ønskede. Jeg ville meget gerne føde vaginalt denne gang. Jeg takkede nej til en ekstra scanning omkring uge 30, det jeg havde en fornemmelse af, at det ville give mig bekymring frem for tryghed. Det var en virkelig god fødsel! Jeg brugte vejrtrækningen, som vi havde lært, og det fungerede rigtig godt. Når jeg ind i mellem pga stillingsskift eller toiletbesøg blev hylet ud af den, hjalp min kæreste og min jordemoder mig tilbage på sporet. Jeg føler, jeg var til stede under hele fødslen og, jeg kan huske den tydeligt.
Alexander og Anneli 2 fødsel
“Det er stadig uden smerte. Hvor er det vildt.”
Læs fødselsberetningen her.
“Men denne gang kunne jeg selv føde ham”
Anna 2 fødsel /December 2015
det var helt fantastisk at gå til fødslen med alle de redskaber vi havde, og med et overblik over forløbet.
Da du fortalte til kurset, at du havde været jordemoder til fødsler hvor du bare målte hjertelyd, tænkte jeg hold da op, det lyder helt vildt. Og så havde vi faktisk netop denne oplevelse. En kæmpe tak til dig Signe!
/Anna og Stéphane
“Jeg vil anbefale det til de gravide”
Jordemoder Tine, 3. fødsel
“Jeg er rigtig glad for at jeg lærte om denne vejrtrækning og det var kun positivt for mig at bruge den under min fødsel. Tak for det! Håber du vil fortsætte dit arbejde med at udbrede disse teknikker – jeg vil ihvertfald anbefale det til de gravide!”
/Jordemoder Tine
“Gid min kæreste og jeg også havde haft teknikkerne til min første fødsel”
Marie- Louise og Kristian 2. Fødsel /November 2016
Da jeg havde været der i cirka et halvt minut fortalte hun mig, at jeg havde født hovedet! WTF!! Det fattede jeg ikke meget af, men jeg kunne sgu se, at der stak et hoved ud i den anden ende – det er altså ret syret sådan noget. Lige da hovedet var født var der en meget kort pause, hvor der var helt ro på. Jordemoderen havde styr på baby, og hun havde det godt, så hun lod hende lige hænge der et øjeblik, og det var faktisk fedt, for så nåede jeg at forstå, hvor langt vi var nået.
Anders og Anne, 2. fødsel
“Vi har gået til mamaprofylax i maj måned. Og hold nu op, hvor var det godt givet ud. ? Det gjorde min fødsel til en helt anden oplevelse end da jeg fødte storebror for tre år siden. Dengang gik fødslen godt – den tog lang tid, men alt gik som det skulle og det var også en god oplevelse. Men til sammenligning var dette en FANTASTISK oplevelse!”
/Anders og Anne
Her kan du læse hele fødselsberetningen: Gid min kæreste og jeg også havde haft teknikkerne til min første fødsel
“Taknemmelig for vejrtrækningsteknikken”
Sofie og Felix, 2 fødsel
“Fødslen tog alt i alt 2 timer fra første ve til hun var ude, så det gik stærkt!!! Og jeg var taknemmelig for vejrtrækningsteknikken. Det var lige på og hårdt og jeg havde virkelig brug for den som et holdepunkt og for at kunne være lidt med… Under presseveerne (der kom hurtigt efter vores ankomst til hospitalet) fik jeg også god brug for din instruks om at bøje hovedet ned mod brystet. For egentlig ville jeg helst løbe min vej, men det hjalp mig til at hjælpe den lille kanonkugle ud:-)”
/Sofie og Felix
“Det var helt vildt at opleve forskellen mellem mine tidligere fødsler og denne!”
Nanna og Jonathan, 3. fødsel
“Det var helt vildt at opleve forskellen mellem mine tidligere fødsler og denne! Vejrtrækningsteknikken og den mentale træning gjorde, at jeg -vi- klarede fødslen helt uden hjælpemidler! Jonatan – min mand – brugte mange af de råd vi havde fået på kurset, og agerede den bedste coach under hele forløbet. Det var en helt igennem fantastisk oplevelse at føde vores lille guldklump sammen – uden hjælp fra jordemoderen (kun med en smule hjælp til at tage imod baby til sidst).
Vi er så taknemmelige for hvad kurset har givet os. Havde vi dog bare vidst det ved mine tidligere fødsler. Tusind tak ”
/Nanna og Jonathan
“Min mand fik mig at føle at vi var to og at vi sagtens kunne klare det”
Mette, 2. fødsel
…Jeg stod op af en “talerstol” i en times tid og vrikkede og gjorde mig tung ned ad til under veerne og brugte den dybe og mellemvejrtrækning mens min mand guidede og brugte berøringen/belønningen, hvilket var helt fantastisk dejligt.
Til sidst have jeg ikke flere kræfter i benene og kom op at ligge og havde åbnet mig ca. 4 cm. på en time, så det viste sig at være meget effektivt for mig at hænge og vrikke..
Efter ca. 20 min. fik jeg presse trang og jordemoderen sagde, at det var ok. Jeg brugte presse teknikken, som gjorde at jeg udnyttede mine kræfter bedre end da jeg fødte storebror. Her var jeg ved at være ret træt og ville bare så gerne have en pause og sove….bare lige lidt….I denne fase brugte jeg min mand mentalt og han fik mig til at føle at vi var to og at vi sagtens kunne klare det. Jordemoderen sagde flere gange, at jeg havde fuldstændig styr på min vejrtrækning og at jeg gjorde alt det rigtige og ikke kunne gøre mere.
Lillebror blev født tre timer efter ankomst til Hvidovre.
Alt i alt en fantastisk fødsel og jordemoderen meldte sig frivilligt til min næste fødsel (det var dog den sidste )
Min mand og jeg vil gerne begge to sige tusind tak! vi har begge været rigtig glade for de redskaber som kurset har givet os, både ret praktisk og mentalt. Jeg håber, at rigtig mange vil benytte sig af kurset og vil anbefale det varmt til andre.Alt i alt en fantastisk fødsel og jordemoderen meldte sig frivilligt til min næste fødsel (det var dog den sidste )
Her kan du læse hele fødselsberetningen, “Min mand fik mig at føle at vi var to og at vi sagtens kunne klare det”
“Jeg havde meget gavn af mine vejrtrækningsøvelser”
Rikke, 2. fødsel
Fredag d. 7. januar var jeg til jordemoder til samtale om igangsætning, da jeg var gået 10 dage over tiden. Jeg fik løsnet hinder og jordemoderen fortalte, at jeg var 3 cm åben, hvilket jo var skønt, for så havde mine mange plukkeveer jo gjort noget godt. Om natten ca. kl. 0130 vågnede jeg ved at jeg havde veer. De var dog ikke særligt kraftige, men jeg stod op og gik ned og lagde mig på sofaen. Efter et par timer vækkede jeg min mand for nu var veerne meget kraftige og buldrede afsted med ca. 4-5 minutters mellemrum!! Jeg fik ringet efter mine forældre, som skulle passe storebror og vi kørte til Hvidovre hospital. Vi blev indskrevet kl. 0530 og her var jeg 5 cm åben og veerne var fortsat kraftige og kom med 2-3 mellemrum.
Jeg havde skrevet føde-ønskeseddel, hvor jeg kort havde ridset op, hvad jeg tidligere havde oplevet omkring storebrors fødsel og hvad jeg gerne ville og IKKE ville denne gang… Vi fik en meget sød og forstående jordemoder, som gjorde meget ud af at følge mine ønsker, hvilket var en rigtig dejlig oplevelse. Jeg følte mig hørt og taget alvorligt og det betød rigtig meget.
Jeg kom ret hurtigt i et kar og det helt FANTASTISK! Jeg er ellers ikke særlig pjattet med vand, men i denne sammenhæng var effekten rigtig god. Efter en lille time i karet kom jeg op og umiddelbart derefter fik jeg pressetrang. Jeg fik lagt en pudendusblokade, hvilket jeg havde ønsket. Det betød så at mine veer blev svækket lidt og efter en time med presseveer var mine kræfter ved at slippe op. Jeg fik derfor ve stimulerende drop og fødte efter ca. 30 minutter. Så presseperioden var lang og hård, men ellers forløb fødsel super godt og jeg havde meget gavn af mine vejtrækningsøvelser.
FØDSELSPARTNER
Mikkels oplevelse
Min hustru Julie og jeg gik på eftermiddagsholdet d. 8. og 15. august og havde sidste gang om formiddagen den 30. August. Vores lille dreng, Valter, kom til verden d. 27/9-2018, så hurtigt at hans mor nærmest ikke nåede at opdage, at det gjorde ondt. Vandet gik 0330, klokken 0830 var vi til første tjek på Riget .Julie var 7 centimeter åbent og klokken 0932 var Valter ude. 53 cm og 3780 gram. Julie var en KÆMPE helt til at føde, hun fik nogle gode lange pauser mellem sammentrækningerne i den sidste pressefase og havde masser af overskud til at snakke med os og få noget ilt – ikke mindst på grund af en (nærmest) fejlfri vejrtrækning gennem hele forløbet. Jeg havde selv fornøjelsen af at have en ret klar ide om hvor vi var henne i forløbet gennem hele forløbet, og jeg kunne hjælpe Julie med at huske på hendes vejrtrækning og i øvrigt prøve at hjælpe hende gennem veerne ved at tælle. Vi talte i takt med vejrtrækningerne, det hjalp godt for Julie.
Der er ingen tvivl om, at vi kun var så godt forberedte, fordi vi havde gået hos Mamaprofylax, og fordi jeg også havde været med i alle 9 timer. Vi havde en helt vildt god første fødselsdag for Valter, og alle de af vores venner og bekendte, der bliver gravide i fremtiden får vores varmeste anbefalinger af Mamaprofylax med på vejen. – Kærlig hilsen Mikkel
Jacob om at gå fra at være betragter til aktiv deltager
Læs Jacobs ord om hvad han synes det gav ham at være med til MamaProfylax kursus her.
Alex om sin rolle
“Før Noa blev født, var jeg ikke sikker på, at jeg ville deltage i selve fødslen. Mine venner havde ikke forberedt sig på deres rolle ved selve fødslen, så hvordan de skulle hjælpe kæresten, havde de ikke meget styr på. Men de ville være med, fordi det var en stor oplevelse at se deres barn blive født. Efter fødslen bekræfter de at det var en fantastisk oplevelse, og fortæller at de stod lidt passivt på sidelinjen.
Min hustru kunne godt mærke på mig, at jeg var lidt usikker på min rolle. Hun fortalte mange gange at jeg skulle sige til, hvis jeg ikke ville. Men klart jeg skulle, min hustru havde brug for mig, selv om jeg ikke helt vidste hvorfor, og hvad jeg kunne gøre.
Vi gik på profylaksekursus, og vi øvede flittigt, og jeg syntes nu, at jeg var blevet mere involveret. Da dagen endelig kom, var jeg meget fokuseret og slet ikke nervøs, mine tanker var hele tiden på at hjælpe min smukke hustru. Jeg var mentalt til stede hele tiden. Det var som om vi var et team, og min hjælp betød meget. Vores søn blev født, og jeg har kun positive minder fra selve dagen.” /Alex, 1. fødsel.
Olle om at føle sig involveret
“At gå på en profylaksekursus var utrolig værdifuldt for mig som fyr, primært af to årsager. Først fik vi en god gennemgang af hvordan selve fødslen går til og hvad vi som par kunne forvente fra de forskellige faser i fødselsforløbet. For det andet så var profylakse-vejrtrækning et meget kraftfuldt værktøj til at have med sig ved fødslen, og især i de senere faser af fødslen. Disse to årsager gjort at jeg som fyr var langt mere involveret og støttende under fødslen end jeg ellers ville have været.” /Olle, 2. fødsel
Bo om fælles tankegang og stolthed
“Kurset var næsten første gang, vi kom ind på hvordan fødslen skulle gå til, og hvad som skulle ske. Før kurset havde vi og jordemoderen mest snakket om det at have et barn og hvad man skal overveje når børnene er kommet ud.
Ud over at give et godt indblik i selve fødslen, og hvad der sker på de forskellige stadier, så var der super hyggelige øjeblikke, hvor vi kom tættere på hinanden. Vi var blevet et team, der havde fælles tankegang til fødslen. Faktum er, at teorien virkelig fungerede i praksis, vi fungerede som et team. Selv om det ikke var mig, der gjorde hovedarbejdet, så følte jeg mig aldrig ved siden af, men at jeg var med og utrolig tæt på Nina. På en eller anden måde fungerede vi som et team i de 15 timer, det tog vores tvillinger at blive født. Jeg var Ninas stemme mod omgivelsene, og hjælp hende med vejrtrækningen under veerne. Nina tog kun lattergas som smertelindring under fødslen, og jeg er stolt og meget imponeret af hendes indsats, samtidigt er jeg stolt over min egen. Jeg føler virkelig, at jeg var med og bidrog til fødslen af vores fine børn Viktor og Frida” /Bo, 1. tvillingfødsel